Vigtig info! PC Impact bruger Schuko-stikdåser

Brugeravatar
Kolthor
Medlem
Indlæg: 440

Vigtig info! PC Impact bruger Schuko-stikdåser

Indlæg#1 » 5. mar 2016 17:58

Ny_Stik_foto.PNG
Ny_Stik_foto.PNG (180.76 KiB) Vist 177268 gange
Vi har valgt at investere i nye stikdåser. Det har vi gjort af flere årsager:
  1. Vi vil gerne holde større arrangementer med flere deltagere.
  2. Vi vil gerne have at alt udstyr er jordet, for at minimere risikoen for elektrisk stød, og skader på jeres dyrt indkøbte udstyr.
  3. Vi vil gerne have en mere ensartet, fleksibel og skalerbar strømfordelingsplan.
Vores gamle stikdåser var en blandet skare; nogle var med EDB propper, nogle var almindelige runde med jord, nogle var runde uden jord, og nogle var flade. Nogle af dåserne havde jord, nogle havde plads til jordben men var ikke forbundet til jord, og nogle (få) havde slet ikke plads til jordben.
De var oprindeligt tilpasset en anden bordopstilling i et andet lokale end den vi bruger i hallen i dag, og der er gennem årene nok forsvundet nogle, og suppleret med nye som ikke var helt magen til de gamle.

Men hvorfor Schuko?
99% af alle jordede el-apparater der bliver solgt i Danmark kommer med Schuko-stik, og ikke de danske stik med pind-jord1. For at få jordet et Schuko-stik i en dansk stikkontakt, er man nød til at bruge en adapter.
Så ikke nok med at bruge tid, penge og kræfter på at ensarte vores eksisterende stikdåser (købe nye stikpropper/kabler/dåser med jord til dem der mangler, supplere med flere dåser), og forsøge at få det udstyr vi har, til at passe med en skalerbar bordopstilling, ville vi være nød til også at købe hundredevis af adaptere, for at løse punkt 2 ovenfor.
Det ville være dyrt, besværligt, og der ville ikke være nogen garanti for at folk brugte dem.

Derfor har vi besluttet at investere i Schuko-stikdåser i stedet. Konsekvensen er, at de få af jer der skulle have runde danske stik eller gamle flade danske stik, er nød til at finde nogle andre at tage med.

Hvad med egne stikdåser?
Hvis din stikdåse ikke har et af de stik i den grønne boks foroven, kan du ikke bruge den. Hvis den ikke har et af de første to stik, bliver udstyr du kobler til den, ikke jordet.
Men det har vi tænkt på. Der vil være 3 eller 6 udtag pr. plads til rådighed2, alt efter hvor mange vi bliver. Det skulle være nok til de fleste -- hvis ikke, så læs videre.

Jeg har ikke de stik jeg skal bruge
Der vil være et begrænset oplag af Schuko-han / apparatstik-hun og Schuko-han / "mickey mouse" hun til salg i kiosken til nødsituationer, men vi opfordrer folk til at købe de kabler de har behov for inden arrangementet.
AV-Cables.dk plejer at have ret fornuftige priser på kabler, og de har også schuko-stikdåser, hvis de 3/6 udtag i får til rådighed2 ikke er nok.

1 De passer jo i de danske stikkontakter, så hvorfor bruge penge på at lave en SKU med et dansk stik, kun til det lillebitte danske marked.
2 Bordopstillinger på over 72 pladser = 3 Schuko-udtag pr. plads, bordopstillinger på 72 pladser eller færre = 6 Schuko-udtag pr. plads
“Those people who think they know everything are a great annoyance to those of us who do.” -Isaac Asimov
“Never attribute to malice that which is adequately explained by stupidity.” -Robert A. Heinlein

Intel letnI
Medlem
Indlæg: 2

Re: Vigtig info! PC Impact bruger Schuko-stikdåser

Indlæg#2 » 17. apr 2019 13:33

Vil det sige at såkaldte Mickey mouse kabler godt kan bruges?

Dvs sådan nogle her: https://www.avxperten.dk/mickey-mouse-kabel/

Gimligs
Bestyrelsesmedlem
Indlæg: 105

Re: Vigtig info! PC Impact bruger Schuko-stikdåser

Indlæg#3 » 18. apr 2019 08:16

Ja

Brugeravatar
OrosAraba
Formand
Indlæg: 1479
Kontakt:

Re: Vigtig info! PC Impact bruger Schuko-stikdåser

Indlæg#4 » 18. apr 2019 15:28

Mickey mouse stikket sidder jo i din ende. Dvs. passer i dit udstyr. Den modsatte ende af mickey mouse er 230V som så kan være alt fra schuko, engelsk, edb eller whatever stik. Men hvis uheldet er ude og du skal bruge et mickey mouse stik som IKKE passer i vores schuko dåser, ja så har vi da en lille håndfuld kabler der kan bruges der kan købes til symbolsk beløb på en 10'er. Så frygt ej...

Intel letnI
Medlem
Indlæg: 2

Re: Vigtig info! PC Impact bruger Schuko-stikdåser

Indlæg#5 » 24. apr 2019 10:53

Ok super, mange tak for svar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron